Nyheder

Marts 2015

Forår 2015

Vi skriver nu marts måned, og gyllesæsonen er efterhånden godt i gang hos os. Så vanen tro, var jeg her til aften rundt med mad til de ansatte, så de ikke skulle køre "tør" for brændstof. De var så ikke de eneste, som skulle "bespises" her til aften.

Da jeg på det nærmest lå henover motorhjelmen på vores gamle Ford TW30 for at kunne tanke den, fik jeg alligevel et smil på læberne, da jeg kom til at tænke på kulørte blade, hvor de smukke "sild" på omkring 20 år slænger sig hen over motorhjelmen på en eller anden smart sportsvogn. Hvor i mod jeg, som en gammel kone i den modne alder af 40 år, kan få lov til at "slænge" mig henover en afdanket gammel traktor…. Ja, hvad livet da ikke kan byde på. Traktoren og jeg er næsten af samme årgang, og vi er begge to efterhånden lige slidt i lakken. Jeg har så nok lige lidt flere timer på tælleren - men kan da prale af, at jeg da stadigvæk kører på original motor;-)

Jeg vil spare jer for et billede af "husmoderen på motorhjelmen", men nøjes med at vise "modellens udsyn":-)


© Sanddallund Maskinstation 2013